AAU logo
Michael Falk Hvidberg

Derfor er studier i kroniske sygdomme vigtige

Kortlægning af kroniske sygdomme er altafgørende for debatten og for sundhedsvæsnet, selv om kritikerne har en pointe, mener forskerne bag stort kronikerstudie.

Last modified: 12.08.2019

Af Michael Falk Hvidberg, Ph.D., Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet, professor Soeren Paaske Johnsen, Klinisk Institut på Aalborg Universitetshospital, statistiker Michael Davidsen, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, og professor Lars Ehlers, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet.

To ud af tre danskere over 16 år har en kronisk sygdom m.v. Vores nyeste forskningsresultat, som viste denne høje forekomst af kronisk sygdom, har skabt stor mediebevågenhed i den seneste tid. Som forskerne bag studiet er vi glade for, at ny viden om udbredelsen af kroniske sygdomme kan skabe god samfundsdebat.

Nogle læger og forskere er dog bekymrede for, om debatten kan have negative konsekvenser. Vil offentliggørelsen og samfundsdebatten om kronisk sygdom føre til yderligere sygeliggørelse af ellers raske individer? For hvis alle andre er syge, så må jeg jo også være det! Denne bekymring blev fremlagt i P1 Orientering, onsdag den 31 juli af Anders Beich, formand for Dansk selskab for almen medicin, og lignende bekymring kom samme dag af psykolog Svend Brinkmann på Facebook. Kritikken har bl.a. været, at opgørelser af kronisk sygdom kun bør medtage ”de alvorligste sygdomme” - og ikke som vores studie de 199 kroniske lidelser.

Åbenhed og nuancering

Vi er på mange måder enige i bekymringerne omkring sygeliggørelse. Det er et helt reelt problem, hvor Dansk selskab for almen medicin og andre samfundsdebattører har en vigtig rolle.

Vi er dog ikke enige i, at det skal betyde, der ikke skal offentliggøres opgørelser over forekomsten og fordelingen af kroniske sygdomme, og at diskussioner om definitioner og opgørelser alene skal holdes i faglige kredse.

Vores studie differentierer og nuancerer alvorlighedsgraden af kronisk sygdom i fire kategorier (livslang, 10, 5 og 2 år). Det er efter vores mening en vigtig brik i forståelsen af kronisk sygdom, som modsat daglighedsfortolkning ikke nødvendigvis er livslang. Denne nuancering er også vigtig viden i forhold til folkeoplysning og for at imødekomme sygeliggørelse og give en mere korrekt sygdomsforståelse.

Kronikerbyrdens samfundsmæssige udfordring

Det stigende antal af kronikere anses af både forskere, myndigheder og WHO som sundhedsvæsnet største udfordring. Studiet er vigtigt i forhold til en diskussion om prioritering, fordi det giver et basalt overblik, der ikke har været før. Ikke mindst fordi det finansielle pres er voksende og udgør et stigende demokratisk problem. Studiet giver også en ramme at arbejde videre med mulighed for at nuancere og analysere kroniske sygdomme i den danske befolkning - eksempelvis med afsæt i de fire alvorlighedsgrader. Ikke alle kroniske sygdomme er lige alvorlige, og nogle er vanskeligere at behandle end andre. Men vores opgave som forskere er ikke at selektere i billedet, men fremlægge det fulde billede bedst muligt – velvidende vores arbejde ikke er statisk, men vil og skal blive videreudviklet.

Med det voksende omfang af kronisk sygdom og det heraf følgende stigende behov for finansiering af sundhedsydelserne bør der være en stærk offentlig debat om, hvad pengene skal bruges på. I både regeringen og Danske Regioner har man erkendt behovet for en ny økonomisk styringspolitik på sundhedsområdet som alternativ til de mange år med 2% årlig besparelse uden samtidig stillingtagen til konsekvenser af nedskæringerne.

Vi har også en stor grad af egenbetaling på sundhedsområdet. Særligt medicin til kronikere, tandlægebesøg, samt diverse former for behandling af psykisk sygdom og kroniske smerter. Hvorfor behandler vi, som vores studie viser, mange tusinde danskere årligt for astma, hæmorider og høfeber i det offentlige sundhedsvæsen, mens vi kræver meget større egenbetaling fra patienten hos tandlægen, psykologen og fysioterapeuten? Er det den rigtige prioritering?

Behandlingen af kroniske sygdomme er en af de helt store udfordringer for samfundet – ikke bare i Danmark, men i hele den vestlige verden. Kronisk sygdom er forbundet med tab af livskvalitet, forøgede sundhedsudgifter, og tabt produktion for samfundet.

Vores studie er én brik i dokumentationen for omfanget af behandlingskrævende kroniske lidelser i den danske befolkning. Den synliggør også mindre kendte sygdomme, som ikke har politikernes fokus, fordi undersøgelsen giver det hidtil mest komplette billede. Havde vi frasorteret fx forhøjet blodtryk og luftvejsallergi m.f., som ifølge andre studier medfører negativ livskvalitet og sygedage, ville det omvendt give et ukomplet billede. Der bør selvfølgelig træffes beslutninger ud fra det mest komplette billede af sygdomsbyrden.

Derfor: skal samfundsdebatten bidrage til imødekommelse af fremtidens udfordringer i sundhedsvæsenet, er der brug for et nuanceret og samlet korrekt billede af sygdomsbyrden. Dette billede har vi forsøgt at opstille i vores studie.

Hvem definerer sygdom?

Med risiko for at kede læseren, er det også brug for korte korrektioner på ”teknisk” uenighed i debatten om relevansen af fx forhøjet blodtryk og allergi. Det er problematisk og afsporer debatten, når der sætte spørgsmål ved om de offentliggjorte tal afspejler reelle sygdomme. Sygdomme som fx luftvejsallergi og forhøjet blodtryk er naturligvis også kroniske i forskelligt omfang – også ifølge andre studier.

Det er vigtigt at understrege, at alle de patienter, som er identificeret i vores studie, er blevet udredt, diagnosticeret og behandlet af læger og andre sundhedsprofessionelle i det danske sundhedsvæsen for de pågældende sygdomme. Det er altså ikke løsagtige opfattelser fra patienter eller pårørende om mulig tilstedeværelse af sygdom, som studiet har opgjort, men sygdomme baseret på WHO’s anerkendte internationale sygdomsklassifikationssystem ICD-10. Dette klassifikationssystem udgør også i Danmark rygraden i sundhedsvæsenets registrering af diagnosticerede sygdomme.

Vi mener ikke, at studiet medvirker til en sygeliggørelse af befolkningen. Det giver derimod en faktuel afspejling af de patienter og sygdomme som sundhedsvæsenet møder og behandler. Hvorvidt vi som samfund, organisationer og enkeltpersoner ønsker os at dette tal burde være højere eller lavere, er så et helt andet spørgsmål.

Kontakt:

Michael Falk Hvidberg, forsker, ph.d., hovedforfatter: tlf.: 4054 5420, e-mail: michael@falkhvidberg.dk

Lars Ehlers, professor, DCHI AAU, tlf.: 9940 8257, e-mail: lehlers@business.aau.dk

Hiva Ahmadi, pressemedarbejder, AAU, tlf.: 2220 6869, e-mail: hiah@adm.aau.dk